Husk tomrør til nedgravning når du bygger nyt hus

De fleste er ikke speciel optaget af noget så uinteressant som et tomrør, når de bygger nyt hus. Det er dog en rigtig god idé, at tænke tomrør ind i dit husbyggeri! Så kan du efterfølgende trække de kabler og ledninger, som du ønsker, uden at skulle grave den nyligt anlagte have op eller bore hul i loftet (og dermed bryde dampspærren og isolering) for at kunne trække højtalerkabler eller strøm til dit nye Sonos anlæg.

OBS: Husk at aftale med din entreprenør / typehusfirma hvor dine tomrør skal placeres. Det er vigtigt, at du efterfølgende kan finde dem – ellers er de ikke til meget nytte 🙂 Hvis du ikke aftaler dette på forhånd, bliver de ofte placeret på et uhensigtsmæssigt sted.

Tomrør (de røde rør til venstre) ført igennem sokkel på hus. Røret der går ud af billedet bliver før til vej/skel, så det kan benyttes f.eks. til lys i indkørslen. Den korte stump, som sikker ud af soklen, kan benyttes til at trække strøm til væglamper på husets ydervæg.

Hvad er et tomrør?

Tomrør er en generel betegnelse for fleksible plastrør, som nedlægges i jorden eller installeres i (eller bag) vægge og lofter med det formål at muliggøre efterfølgende træk af nødvendige installastioner.

Tomrør kan trækkes med det formål at kunne benyttes på et senere tidspunkt, men de indgår de ofte som en del af husets faste pex-rør og kabler. Ønsker du f.eks. at kunne montere et surround-anlæg i stuen, bør du få trukket tomrør til de positioner, hvor dine højtalere skal sidde.

Tomrør til kabel og ledning kaldes typisk for flexrør og kabelrør. Ordet flexrør benyttes mest om de mindre gule rør (16 mm og 20 mm), der primært benyttes indendørs. Kabelrør benyttes ofte om de røde rør fra Ø40 mm og opad. De benyttes typisk i jorden eller indstøbt i beton.

Tomrør til pex-rør kaldes bare tomrør og de fleste producenter af pex-rør laver også deres egne tomrør.

Tomrør fås i forskellige dimensioner alt efter størrelsen på det, du skal trække. Flexrør er typisk 16-20 mm. Kabelrør begynder ved ca. 40 mm.

Her ses to røde kabelrør, der er ført ind i teknikrummet på et nybygget typehus. Rørerne efterlade som tomrør, så ejeren af huset efterfølgende kan trække strøm forskellige steder ud på grunden.

Hvad kan jeg bruge tomrør til?

Tomrør kan benyttes til mange forskellige formål. I forbindelse med byggeri af nye huse trækkes der ofte rør både indendørs og udendørs.

Negravning af kabelrør til strøm i haven

Nedgravede tomrør til kabel (kabelrør), kan med fordel graves ned flere steder på grunden. Herved kan du, når huset er bygget færdig, få trukket kabler ud til forskellige formål: Her et par eksempler:

  • Strøm til havelamper
  • Strøm til lyskæder og julebelysning
  • Installation af udendørs stikkontakter på grunden
  • Strøm til caport eller garage, som først bygges på et senere tidspunkt

Tomrør til fibernet

Ønsker du at få etableret Fibernet (fiber internet) i dit nye hus, gør du dig sandsynligvis en god investering. Fibernet er lynhurtigt og en attraktiv installation at have ved salg af huset. For at udgå, at skulle grave din nyanlagte indkørsel og have op, er det vigtigt at du nedgraver et tomrør til trækning af fiberkablet fra din udbyder.

De fleste udbydere af Fibernet tilbyder selv at gøre dette, men som oftes er det svært at få det hele til at passe, så du ikke skal vente på at din internetudbyder kommer ud etablerer din internetforbindelse, før du kan anlægge din have eller indkørsel.

Hvis du tager kontakt til din Fibernet-udbyder, kan du aftale med dem, hvor du skal placere dit tomrør til fiber, som de efterfølgende kan brug. Det er vigtigt, at du følger deres anvisninger, da de fleste stiller krav til tomrørets størrelse og placering.

Efter aftale med Eniig, er der her ført et 40 mm tomrør fra vejen til sokkel. Eniig stillede krav om at tomrør skulle gå til sokkel og ikke direkte ind i husets teknikrum, da de altid påbegynder installationen udendørs.

Tomrør til højtalerkabel

Hvis du f.eks. ønsker surround-sound i din stue, kan det i forbindelse med nybyggeri være en fordel at klaregøre rør til dine højtalerledninger, så de ikke bliver synlige. Her skal du bede din el-installatør om at trække fleksrør til f.eks. 1 modul udtag fra LK. Disse kan blot monteres med et blændæksel, og så kan du efterfølgende vælge, om du blot vil bore et hul i dækslet eller om du vil have et specielt LK FUGA audioudtag.

Hvordan trækker man kabel igennem et tomrør / kabelrør?

De fleste kabelrør leveres med en træktråd. Dette er en tynd form for ståltråd, som benyttes til at trække kabel igennem røret med. Husk at trække ny ståltråd sammen med det rør, der trækkes igennem, så du efterfølgende kan trækker flere kabler, hvis røret tillader det.

De gule fleksrør leveres typisk ikke med træktråd. Her kan du benytte dig af en søgefjeder, til at trække ledninger og kabel igennem fleksrøret.

Gode råd til trækning af kabler i rør

  • Et lille trick til trækning af kabel i fleksrør:
    Tag noget murersnor og lav en lille “snor-bold” for enden af snoren (dette kan gøres ved at binde flere knuder oven i hinanden). Bolden skal have sammen størrelse som rørets diameter. Kom bolden ind i røret og sug med en støvsuger i den anden ende af røret. Herved kan du suge snoret hele vejen igennem røret, og du har nu lavet dig en træktråd. Se det var smart! 🙂
  • Undgå 90° bøjninger af røret. Det gør det svært at trække kabler igennem.
  • Selvom der er mere plads i røret, kan du ikke altid trække få flere kabler igennem. Jo flere kabler, der er trukket i forvejen, jo sværere er det at trække flere.
  • Husk at det er installatør-arbejde at trække el-kabler, pex-rør mm.
Eksempel på tomrør der er ført synligt op af jorden, så de efterfølgende er til at finde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *